Revolutionære veje

Asger Jorn og Jackson Pollock er to betydelige kunstnere, som aldrig mødte hinanden, men som på hver deres måde revolutionerede maleriet under og umiddelbart efter Anden Verdenskrig. Den ene er nordeuropæer og den anden amerikaner – krigen skilte dem begge fra avantgardens parisiske centrum, som aldrig siden blev reetableret. Udstillingen fokuserer på årene 1943–1963. Det er i denne periode, at de to maleres værk defineres, hvor de opnår den første internationale opmærksomhed – og det er i netop disse år, at et nyt spontant, abstrakt maleri opstår.

Man kan til tider komme produktivt i tvivl om, hvem der har skabt hvad: Nogle af Jorn og Pollocks værker ligner hinanden til forveksling. Men det handler ikke om, at de to kunstnere er ens – tværtom. Og det handler slet ikke om at udpege en vinder. Jorn og Pollock giver forskellige bud på, ad hvilke veje maleriets revolution kunne forløbe, og ofte er det, der ser ens ud, ganske forskelligt i sin grund.

Det er vores håb, ved at etablere et direkte møde med værkerne i al deres insisterende materialitet, at kunne bidrage til at frigøre begge kunstnere en smule fra kunsthistoriens kategoriseringer om action-maleren Pollock og CoBrA-maleren Jorn.

De to er fælles om at skabe en ny abstrakt ekspressionisme, men forholder sig forskelligt til kunstens og kunstnerens rolle i samfundet. Med sin dryp-teknik ændrede Pollock for mange selve maleriets spilleregler. Han iscenesætter kunstneren som den moderne helt; han er i maleriet, men uden for samfundet. Jorn går en anden vej. For ham gælder det om at være engageret i den virkelige verden, at placere historien og samtiden i kunsten. Derfor er der også næsten altid hos Jorn en rest af noget figurativt, en genkendelighed, vi som beskuere kan knytte an til.

Jorn er en central figur i Louisianas samling og har været præsenteret retrospektivt, men det er et halvt århundrede siden, Pollocks malerier i 1963 sidst kunne ses på museet. Denne udstilling viser 135 værker fordelt på maleri, tegning og grafik. Den giver – på god afstand af kunstnernes egen samtid – en sjælden mulighed for at tænke over og med de to malere gennem et rigt varieret materiale. Vi tror, at man i sammenstillingen af de to kan opleve og forstå nye sider hos dem hver især.

Jackson Pollock filmet af Hans Namuth

Myter og myteskabere

Uden at tænke over det skaber et Sind sin egen Kæde af Myter, som frelser det fra Undergang i Materiens Skred. Den mytetroende gaar blind gennem Livet i Troen paa en Jomfrufødsel, medens den mysteskabende, gennem Fantasien, momentvis oplever Livet i dets frie og primitive Rytme (...)
Niels Lergaard, Helhesten, 1941

Surrealisterne havde op igennem 1930’erne tematiseret mennesket som både sårbart og brutalt – og under indflydelse af ubevidste impulser. Med Anden Verdenskrig som ydre omstændighed intensiverede både Jorn og Pollock forsøget på at skabe et maleri i krydsfeltet mellem det indre og det ydre liv. Det gjorde de fra hver deres side af Atlanten, begge isoleret fra førkrigsårenes avantgarder i Paris.

I diskussionerne i både København og New York kom det irrationelle og myterne til at spille en central rolle. Mange af kunstnerne så sig selv som myteskabere. De studerede afrikansk, oceanisk og præcolumbiansk kunst hos private samlere og på museerne. Især gennem venskabet med kritikeren og samleren John Graham knyttede Pollock an til udvekslingerne mellem den moderne kunst og såkaldt ‘primitive’ kulturer. Pollock orienterede sig både mod græsk mytologi og sit eget lands forhistorie. Fra barnsben kendte han til indianernes kunst, og som ung mand så han Navajo-indianerne udføre et sandmaleri på gulvet i udstillingssalene på MoMA. Jorn udviklede en stærk interesse for vikingetegn og nordisk billedkultur – arkæologen P.V. Glob var hans nære diskussionspartner.

Jorn mener, at den abstrakte kunsts åbne form – det faktum at billederne ikke ‘ligner noget’ eller er motivbårne – igangsætter beskuerens eget billedmageri. Han undersøger, hvordan materialerne alene kan vække fantasiens billeder. Denne orientering mod beskueren bliver hans særkende.

Pollock derimod tømmer i årene efter krigen sit maleri for historiske grund- fortællinger og vender sig i retning af værkets autonome udtryk – som sådan og afskåret fra samtiden. Alligevel blev aktualiseringen af det mytologiske et hovedanliggende i både New York og København.

Picasso, surrealisme og abstrakt kunst

Picasso, surrealisme og abstrakt kunst er titlen på en bog fra 1945, skrevet af Jorns ven, maleren Ejler Bille. Både for Jorn og Pollock blev netop denne cocktail en afgørende forudsætning for deres maleri. Af alle de europæiske avantgardestrømninger indtager den første generation en særposition. Helt centralt står Pablo Picasso. Hans omfattende værk og metode var nærmest umulig ikke at involvere sig i for de yngre kunstnere.

For Jorn står Picasso som en livsanskuelse, der kompromisløst fletter kunst og liv sammen. Picassos eksperimenter og hans forhold til fortælling og tradition virker direkte katalyserende for Jorns eget udtryk. Det samme er tilfældet for Pollock; i et interview fra 1947 beskriver han Picasso som den kunstner, han beundrer mest (ud over maleren Miró). Mytologiske figurer med indflydelse fra Picasso kan tydeligt ses i Pollocks værk. Men Pollock ser sine egne værker som led i en udvikling og forbedring af kunsten. Derfor bliver den ‘over- menneskelige’ og ufejlbarlige Picasso også en vanskelig inspiration. Picasso er svær for Pollock at overgå.

I 1937 ser Jorn Picassos maleri Guernica i den spanske pavillion på Verdensudstillingen i Paris. Pollock ser det i New York i 1939. Guernica er skabt i 1937 under og som respons på Den Spanske Borgerkrig i 1936–39. Den hensynsløse terror, som tyske luftangreb på civilbefolkningen i byen Guernica forrettede, gjorde allerede i samtiden maleriet til et alment symbol på krig. Martrede kroppe, faldende skikkelser og angstfulde ansigter hos dyr og mennesker finder vej til flere af Jorn og Pollocks egne krigsmotiver og undergangsvisioner.

Figuration og abstraktion

“Jeg har haft en periode med sort tegning på lærred – hvor nogle af mine tidlige figurer trænger igennem – tror de abstrakte vil finde dem forstyrrende.”
Jackson Pollock, til Alfonso Ossorio, 1951

Det er de mytologiske figurer i hans tidligere værker fra krigsårene, Pollock hentyder til. Dem som ligger før de store abstrakte drypmalerier i 1947–50. I maleriernes kalligrafiske slyngværk af sort industrimaling på rå lærredsdug skimter vi hoveder, kroppe og land- skabelige ansatser. Tilsammen udgør de en dramatisk og figurativ form som i et historiemaleri, men uden at handlingen længere tager større fortællinger eller mytologier på sig.

For Pollock behøver den moderne kunst ikke tage udgangspunkt i noget ydre. Han er snarere præget af en romantisk tilgang til kunsten. Han forener og harmoniserer freudianske udslip, surrealistiske impulser og selve den maleriske handlings fysik i et evigt nu, fastholdt af en orden og enhed, som aldrig fraviges.

Jorns dramatiske maleriske scenerier, præget af angst og mørke, viser derimod et konkret samtidsengagement – dog uden at mytestoffet og den særlige nordiske resonans fortoner sig. Aktuelle emner, som krigsherren Churchills indtog i København, sætter demonstrativt ind i billedet og udstyrer det med et ironisk og politisk potentiale. For Jorn handler det om altid at lade tvetydighederne virke – på alle niveauer.

I disse år kan man se de to kunstneres værker svinge afsøgende mellem figuration og abstraktion. De tilstræber begge på samme tid kontrol med og frigørelse af den spontane impuls som en slags konstruktiv disciplinering af det underbevidste. Teknikkerne er mange og spænder fra metodiske modifikationer, spejlinger og overmalinger af et motiv til at klippe det igennem og samle det på ny. Og alt sker med en resonans fra traditionen: Munch slår igennem i Jorns værker, Picasso og Matisse i Pollocks.

Abstrakt ekspressionisme og det, der ligner

Dryp- og hældeværkerne, som Pollock udførte i årene 1947–1950, er opsigtsvækkende. Sporene på malerierne vidner om en proces, hvor han med pinde, stivnede pensler, sprøjter og direkte fra bøtten påfører malingen i strint, dryp og lange løkker ovenfra. Lærredet lå på jorden, og han arbejdede på maleriet fra flere sider – til tider, med egne ord, inde i maleriet. Målet var en direkte formidling af Pollocks indre motiver ned på lærredets flade. Dette maleri kendes blandt andet som abstrakt ekspressionisme og action-maleri. Pollocks bemestring af kunstværkets fysik og sine egne følelser gjorde ham til en kultfigur allerede i samtiden: Den ensomme malerhelt i sit træskur.

Jorns fundamentalt sociale opfattelse af kunsten gjorde ham kritisk over for den isolation af kunstneren i værket, som Pollocks kunst kom til at repræsentere. Det kan til tider være svært at finde en vej ind og ud af Pollocks værker. Jorn lader derimod altid materialer, titler og figurative ansatser tale.

Med sine Luxus-billeder parafraserer Jorn Pollocks signaturstil, men ved brugen af snøre dyppet i farvebøtten, som han holder og trækker henover lærredet på gulvet, lader Jorn også uregerlige figurer opstå, som ikke nødvendigvis handler om kunstnerens inderste følelsesliv. Han sætter kritisk-ironisk, som en værktitel siger det, ‘En sjæl på tilbud’. Modernismens maleriske bravura bliver ved indgangen til 1960’erne noget Jorn tager afstand fra med en efter-moderne sensibilitet.

Den amerikanske abstrakte ekspressionisme, hvis DNA er at finde på alle niveauer i Pollocks kunst, blev under den kolde krig den amerikanske kulturs fremmeste våben. Med værkernes spor af kroppens frie bevægelser, ligger det lige for at politisere dem som udtryk for et frit tænkende og handlende menneske. I den sammenhæng var og blev Jorns kunst et produkt af sine europæiske aner og en insisterende personlig modstand imod systemets interesser.

Kurator Anders Kold om Jorn og Pollock

Tilfældigheder og kontrol

I 1946 udførte Jorn et systematisk forsøg med automattegning under et ophold i Saxnäs. Han forsøgte at tegne uden at tænke. Bagefter dækkede han den færdige grundtegning med kalkerpapir, som han og derefter andre kunstnere forholder sig til ved at indkredse en central figur. Summen af de mangeartede udtryk leder ham til idéen om kunstværkets grundlæggende flertydighed og bekræfter ham i, at billeder altid først får sin mening i mødet med beskueren i samtiden.

Pollocks tilgang til at tegne er anderledes. Han reflekterede i skitsebogsblade i en rigdom af personlige impulser og gådefulde surrealistiske underverdener. Han kombinerede tegninger af hoveder, masker og slyngede figurer på et tidspunkt, hvor han i sit maleri bevægede sig mod et genstandsløst, abstrakt udtryk. Tegninger fra de sidste år viser også en betydelig interesse og evne for tegningens maleriske kvaliteter.

Med udtalelser som “I don’t use the accident – ‘cause I deny the accident” viser Pollock, at han ikke tror på fuldbårne tilfældigheder, når han arbejder med sit materiale. Modsat Jorn kan man iagttage, hvordan Pollock både tegner og maler ud fra et slags indre system, som forholder sig til billedfladen og betjener sig af et grafisk koordinatsystem eller en form for gitterværk. Hver gang en sådan stringent billedarkitektur opstår som en mulighed hos Jorn, er der konsekvent en form eller en figur, der tydeligt sprænger enheden.

Jorn krydser gerne forskellige medier, og med sin bog Pour la forme, som udkom i Frankrig i 1958, overskrider han kategorisk de gængse forhold mellem bog, billede og illustration. Titlen slås på forsiden an i en funktionalistisk typografering, mens bagsidens tekst er dryppet på med flydende tusch i én løbende bevægelse. Der står, meget Pollock-agtigt, “Hæld formen”!

Jorn & Pollock – Revolutionære veje

Tanken om en isoleret amerikansk malerkunst, der var så populær her i landet i 1930’erne, forekommer mig absurd (...). De problemer, som vor tids malerkunst beskæftige sig med, er ikke bundet til noget bestemt land.
Pollock, 1950


Kunsten i Amerika er det modsatte af, hvad vi ser i Europa. Her søger vi at indføre handling og aktualitet, som vi finder i eksistensen, mens de derovre prøver at give selve handlingen eksistens.
Jorn, 1956

Som Pollock siger i citatet, er de basale problemer ved samtidsmaleriet i tiden 1943–63 uafhængige af landegrænser. På tværs af Atlanten betræder Jorn og Pollock flere af de samme veje i deres arbejde med at skabe et nyt maleri, der ser ud til at være spontant abstrakt i sit udtryk, men alligevel er forskelligartet i sin vision for kunsten og mennesket. Under indflydelse af forestillinger om det menneskeligt ubevidste, ord og billeders betydning og personlig politisk overbevisning peger værkerne i udstillingen på maleriets transkontinentale spændvidde – ledsaget af lokale præmisser.

Pollocks meget tidlige død i 1956 indfandt sig før kritikken af hans kunst satte ind. Jorn, derimod, når at reagere både imod og for Pollocks maleri og ser i øvrigt også popkunsten lægge verden ned og sig selv anmeldt som ‘staffelimaler’ af den senere superstjerne, minimalisten Donald Judd i New York i 1963.

Midt i den kolde krig og i kunstnernes samtid blev der åbnet for et kunstnerisk fællesskab på tværs af Atlanten. Alfred H. Barr, grundlægger og direktør for Museum of Modern Art i New York og rådgiver på de store udstillinger om amerikansk kunst i Europa i 1956–58, udtaler med Pollock in mente:

Gennem en halv snes år er nogle af de ledende skikkelsers malerier blevet vist i udlandet, først i Europa, siden i Latinamerika og så i Østen. De er blevet mødt med kritik, men også med begejstring, til dels takket være kunstnere, der arbejder på lignende måder, og takket være andre fortalere.”
Barr, 1958

Asger Jorn 1914 -73

1914
Asger Oluf Jørgensen bliver født i Vejrum. Hans forældre er lærere og deres 6 børn vokser op i et indremissionsk hjem.
Jorn bliver gift tre gange og får 6 børn.
1930-35
Uddanner sig som lærer på seminariet i Silkeborg. Udstiller i 1933 med gruppen Frie Jydske Malere
i Silkeborg.
Jorn på besøg hos syndikalisten Christian Christensen, som præger hans politiske holdning, 1934.
1936
Jorn optages på Fernand Légers skole, Atélier de l ́Art contemporain.
Møder første gang den chilenske arkitekt og maler Roberto Matta, der er i exil i New York fra 1939–48
og opfordrer bl.a. Pollock, Robert Motherwell, Ashile Gorky og William Barziotes til at eksperimentere med automatteknikker.
1937
Assisterer Léger og Le Courbusier med deres store malerier til udstillingspavillonerne på Verdens- udstillingen i Paris, hvor han også ser Picassos maleri Guernica.
Bakker ved Sminge, 1933. Et af Jorns debutbilleder. Museum Jorn.
1938
Elev af Axel Jørgensen ved Det Kongelige Danske Kunstakademi indtil 1940.
1939
Ser værker af Paul Klee og Joan Miró i Paris. Skriver i et udstillingskatalog, at han ikke maler ud fra faste forestillinger om verdens indretning, fordi “at skabe et billede er en proces med ukendt forløb og resultat.”
1940
Danmark bliver besat af Tyskland. Jorn kommenterer i 1946 hvordan besættelsesmagten, utilsigtet,
har givet gunstige vilkår for udviklingen af det spontan-abstrakte maleri, og hvordan hele det dansksindede kulturliv sluttede kreds om at beskytte billedkunstens entartete eksperimenter.
1941
Udgiver det tværkulturelle tidsskrift Helhesten sammen med Robert Dahlmann Olsen, Egill Jacobsen og Ejler Bille. Helhesten bliver talerør for den spontan- abstrakte avantgarde. I programerklæringen i første udgave står redaktionens ideologiske idé frem: At arbejde på at løse samtidens kulturelle problem! Det bliver i alt 12 udgivelser i 1941-44.
1942–43
Helhestekunstnerne studerer masker på Nationalmuseets etnografiske samling.
Tilbringer sommeren på Samsø. Hvor han laver en fællesskulptur med Ejler Bille og Robert Jacobsen ud af en konisk sten, som de hugger og bemaler.
Den danske jurist Carl Kjærsmeier med sin samling af afrikanske skulpturer.
1944
Udsmykker Elna Fonnesbech-Sandbergs sommerhus i Tisvilde hvor han modellerer et relief direkte på sommerhusets facade.
Jorn udsmykker børnehaven i Hjortøgade, København, 1944.
1945
Udgiver med sin ene bror Jørgen Nash bogen Salvi Dylvo. Ændrer sit efternavn Jørgensen til Jorn, som er nemmere at udtale i udlandet.
Forsiden af bogen Salvi Dylvo, 1945.
1946
Ophold i Lapland, Sverige, Frankrig og Holland.
Jorn sender flere hundredevis af lysbilleder, originale tegninger og reproduktioner til MoMas direktør James Johnson Sweeney med henblik på udstilling. Udstillingen på MoMA bliver ikke realiseret.
Jorn er første gang i New York i 1962, i forbindelse med sin udstilling på John Lefebre Gallery, og sidste gang i 1970.
1947
Rejser i Europa og møder digteren Christian Dotremont.
Bosætter sig senere 6 måneder på øen Djerba i Tunesien hvor han studerer oldtidskunstens symboler.
1948
Danner gruppen CoBrA sammen med de danske spontan-abstrakte kunstnere, Dotremont, Corneille Hannoset og Joseph Noiret fra Surrealisme- Révolutionnaire samt Constant og Karel Appel fra den hollandske gruppe Reflex. Gruppens officielle sprog er fransk. Navnet CoBrA er et akronym for hovedstæderne i deltagerlandene Copenhague, Bruxelles, Amsterdam. Bevægelsen opløses i 1951.
Har særudstilling i Paris.
1949
Udstiller på den første CoBrA-udstilling ved navn International Udstilling af eksperimenterende kunst på Stedelijk Museum i Holland.
Laver en kollektiv udsmykning af Bregnerødhytten sammen med CoBrA-kollegerne helt uden skitser eller forudgående planlægning.
1950
Flytter til Paris.
Eksperimenter med materialer: maler akvareller med fugle- og menneskemotiver, som han river over og sætter sammen på ny.
Laver ’fingerlitografier’, hvor han maler direkte med sine fingre inden aftryk.
Jorn i Houmt Soauk, Tunesien foran lastbil med ‘Fatimas hånd’, 1948.
1951–52
Indlægges på Silkeborg Sanatorium på grund af tuberkulose og underernæring. Opholdet varer over 17 måneder. Indretter et lille rum i sanatoriets ligkapel som atelier.
Jorn tegner de to litografier på papir Return to the Detested City og Espace Vitale, som bliver det første grafik han sælger til en museumssamling i Cinncinnati og Indianapolis.
Modtager udstillingskataloget fra Pollocks udstilling på Betty Parsons Gallery, New York.
1953
Inspireret af Picasso udfører Jorn 21 lystegninger fotograferet af Poul Pedersen.
Arbejder med keramik i Sorring og værker herfra danner grundstammen i hans eget museum.
1954–55
Opholder sig i Albisola nær Genova. Arbejder med stedets pottemagertradition og den keramiske virksomhed Mazoretti.
Møder i Rom Appel, Roberto Matta og Sam Francis, hvis værker rammer Jorn med ”en vital lammelse af figurationen.”
Keramikeksperimenter i Albisola, 1955.
1956
Udtaler sig skeptisk om action painting: “Kunsten i Amerika er det modsatte af, hvad vi ser i Europa. Her søger vi at påtvinge det eksisterende handling og aktualitet, mens de derovre prøver at give selve handlingen eksistens.”
1957
Etablerer med forfatter Guy Debord den neoavantgardistiske gruppe Situationistisk Internationale. Gruppen har fornyet fokus på at integrere kunst og liv. Udgangspunktet er handlinger og situationer, der konstrueres, fremfor enkelte kunstnere og deres værk.
Udfører i København bogen Fin de Copenhauge. Conseiller technique pour la détournement på 24 timer sammen med Debord.
Guy Debord, Michéle Bernstein og Asger Jorn i Paris, 1961.
1958
Knytter sin bror, Jørgen Nash til Situationistisk Internationale.
Udgiver Pour la Forme som overskrider de gængse forhold mellem bog, billede og illustration.
1959
Udstiller værket Ausverkauf der Seele på Documenta 2, hvor Pollock også er repræsenteret med blandt andet Number 14.
Udfører i Albisola en 30 meter langt og 3 meter højt relief i keramik til Århus Statsgymnasium. Inddrager forskellige keramiske teknikker og kører på scooter igennem leret.
Laver ’modifikationer’. En teknik, hvor han maler oven i gamle malerier han finder på loppemarkeder.
1960–61
Skriver med Jean Dubuffet og ønsker at erhverve litografier af ham til sit museum.
Laver Luxus-billeder, som er eksperimenter med at hælde farve og trække spor efter snore og slyngninger på en bemalet flade. Navnet luxus henviser både til den overdrevne brug af materiale og til opløsningen af billedfladen i lysende farveflimmer.
1962
Laver klangbilleder og musikalske forsøg med Jean Dubuffet.
Jorn genoptager sin interesse for nordisk mytologi.
Jorn maler på mindesten for Christian Christensen, København, 1961.
1963
Laver grafiske værker med marmokugler, der trækker spor på lærredet.
Den 26.12.1963 meddeler Harry Guggenheim at juryen fra The Solomon F. Guggenheim Foundation tildeler Jorn den nationale pris på 10.000 dollars for maleriet Dead Drunken Danes.
Jorn afviser og skriver i et telegram: “Go to Hell with your money bastard. Refuse price. Never asked for it. Against all decency mix artist against his will. in your publicity. I want public confirmation not to have participated in your ridiculious game.”
1973

Dør på Århus Kommunehospital. Pga. sit livslange engagement i den nordiske og skandinaviske billedkultur bliver Jorn begravet på Gotland.
Jorn fotograferet i 1963. Året hvor han afviste at modtage The Guggenheim Museum´s International Award for sit maleri Dead Drunk Danes.

Jackson Pollock 1912–56

1912
Paul Jackson Pollock bliver født på Watkins Ranch i Cody, Wyoming. Hans forældre får i alt 6 drenge. Familien flytter rundt i Nord- og Sydcalifornien og følger ofte deres far på hans arbejde som landmåler i Grand Canyon. Pollock udtaler senere, at erindringen om det panoramiske landskab har påvirket hans kunst- neriske vision.
1925–28
Går på Manual Arts High School, Los Angeles. Præsenteres for abstrakt kunst og for Rudolf Steiners antroposofi.
Jackson Pollock og Sanford ‘Sande’ Pollock ved Grand Canyon, 1927. Ukendt fotograf. Jackson Pollock and Lee Krasner Papers, Archives of American Art, Smithsonian Institution.
1929–30
Flytter til Manhattan, New York og deler lejlighed med brødrene Charles og Sandford. Starter på kunstskolen Arts Student League. Sløjfer sit fornavn Paul.
1933–36
Begynder at arbejde med nye industrifarver som emalje og afprøver silketryk, hældeteknikker og sprøjtemetoder såsom airbrush.
Going West, et af Pollocks tidlige værker fra ca. 1934-35. Smithsonian American Art Museum, gave fra Thomas Hart Benton.
1937
Lider i sit voksenliv af alkoholisme. På opfordring fra Sandford modtager Pollock behandling hos den psykoterapeutiske og Junginspirerede læge, Dr. Joseph Henderson, mellem 1937 og 1941.
1938–1939
Ser Picassos Guernica i 1939 på Valentines Gallery i New York, inden det på Picassos foranledning bliver deponeret på Museum of Modern Art (MoMA). Pollock vender tilbage flere gange og laver skitser.
1940
Overværer Navajo-indianere udføre et sandmaleri på udstillingsgulvet på MoMA. Udtaler: ”Jeg har altid været meget imponeret af de amerikanske indianeres kunst. Indianerne har den ægte malers evne til at finde de rigtige billeder og forståelse af, hvad det er, der udgør malerkunstens stof. Deres brug af farver er i bund og grund vestlig, og deres syn på omverdenen har den grundlæggende universalitet, som kendetegner al virkelig kunst (...).”
1941
Modtager behandlinger hos Dr. Violet Staub de Lazlo. Nogle af Pollocks tegninger indgår som terapeutiske redskaber i deres samtaler.
1942
James Johnson Sweeney, kurator på MoMA, besøger Pollocks Studio og foreslår kunstsamler Peggy Guggenheim at se hans værker.
Peggy Guggenheim åbner sit galleri Art of This Century.
1943
Arbejder som kustode på Museum of Non-Objective Painting, det senere Solomon R. Guggenheim Museum. Deltager i forårsudstillingen på Art of This Century med maleriet Stenographic Figure. Salonens jury består af Marchel Duchamp og Piet Mondrian. Mondrian udtaler: ”Jeg prøver at forstå, hvad der foregår her. Jeg mener, at dette er det mest interessante arbejde, jeg endnu har set i Amerika ... Hold øje med den mand.” Peggy Guggenheim laver Pollocks første soloudstilling. Pollock indgår en etårig kontrakt med Peggy Guggenheim på 150 dollars pr. måned. Guggenheim bestiller et vægmaleri til sit byhus.
Pollock og Peggy Guggenheim i hendes byhus, ca. 1944.
1944
Soloudstilling på Art of This Century. Den amerikanske kunstkritiker Clement Greenberg anmelder Pollock som ”the strongest painter in his generation and perhaps the greatest one to appear since Miro.” MoMA køber The She-Wolf, det første af Pollocks malerier, der indgår i en museumssamling. Peggy Guggenheim fordobler sin månedlige stipendium mod at kunne modtage alle værker med undtagelse af ét, han selv vælger.
1945
Bliver gift med Lee Krasner og flytter til The Spring, ved Hampton, Long Island. Parret får ingen børn.
Pollock uden for sit atelier i Springs, ca. 1950. Foto/photo:© Hans Namuth Ltd., courtesy Pollock-Krasner House and Study Center, East Hampton, New York.
1946–47
Maler The Key i sit soveværelse, det første maleri, der ligger på gulvet. Laver sine første store drypmalerier. Skriver teksten ”My Painting” i tidsskriftet Possibilities og udtaler: “Mit maleri kommer ikke fra staffeliet. Jeg foretrækker at fastgøre det ikke udspændte lærred på den hårde væg eller på gulvet. Jeg har brug for modstanden fra en hård overflade. Jeg føler mig bedst tilpas på gulvet. Dér føler jeg mig nærmere maleriet, mere som en del af det, for dér kan jeg gå rundt om det, arbejde fra alle fire sider og helt bogstaveligt befinde mig inde i maleriet.”
Forside af det amerikanske kunst-tidsskrift Possibilities, 1947.
1948
Udstiller på Venedig Biennalen som del af Peggy Guggenheims samling. Deltager i en protestaktion mod kunstkritikernes og museumsmedarbejdernes fjendtlige indstilling til abstrakt kunst afholdt på MoMA.
Den franske kunstkritiker Michel Tapié arrangerede i 1952 den første europæiske udstilling med Pollocks værker. Pollock rejste aldrig selv til Europa. Betty Parsons papers, American Archives of Art, Smithsonian Institution.
1949
Deltager i udstillingen The Instrasubjectives med blandt andre De Kooning, Motherwell,og Rothko. Flere af disse kunstnere bliver senere knyttet til fænomenet The New York School og kaldt abstrakt ekspressionister. Life Magazine publicerer en artikel om Pollock og stiller spørgsmålet: “Pollock – is he the greatest living painter in America?”
1950
Den tyske fotograf Hans Namuth fotograferer og filmer Pollock, imens han arbejder på drypmalerier og maler på en glasplade. Underskriver et protestbrev sammen med 18 andre kunstnere, hvori de opponerer mod The Metropolitans udstillingspolitik og ønsker en afdeling, der viser moderne amerikansk kunst.
Gruppeportræt af kunstnerne, der senere blev kendt som de amerikanske abstrakte ekspressionister. Fra venstre bagerst: Willem de Kooning, Adolph Gottleib, Ad Reinhardt, Hedda Sterne, Richard Pousette-Dart, William Baziotes, Jimmy Ernst, Jackson Pollock, James Brooks, Clyfford Still, Robert Motherwell, Bradley Walker Tomlin, Theodoros Stamos, Barnett Newman, Mark Rothko.
1951
Udstiller bl.a. tuschtegningen Image of a man på Betty Parsons Gallery, New York med katalogintroduktion af vennen Alfonso Ossorio. Jorn anvender senere tegningen som illustration til sin bog Pour la Forme. Pollock vises for første gang i Europa på en parisisk udstilling sammen med værker af europæiske kunstnere som Karel Appel, Dubuffet og Hans Hartung. Begynder at arbejde med sort-hvide malerier og prints med amorfe og figurative former.
Pollock i sit atelier. Til højre ses værket Image of Man, som Jorn i 1957 optrykker i sin bog Pour la forme.
1952
Ossorio arrangerer soloudstillingen ”Jackson Pollock 1948-51” på Studio Paul Facchetti i Paris. Den amerikanske kritiker Harold Rosenberg definerer action painting i sin artikel ‘The American Action Painters’ og skriver, med bl.a. Pollocks værker in mente: ”På et vist tidspunkt begyndte den ene amerikanske maler efter den anden at se lærredet som en arena, at agere i ... Det, der skulle på lærredet, var ikke et billede, men en begivenhed.”
Pollocks atelier, 1952. I baggrunden ses værket Number 7. Fotograf: Maurice Berezov. Jackson Pollock and Lee Krasner Papers, Archives of American Art, Smithsonian Institution.
1955
Nr. 1A, 1948, udstilles på 50 Ans d ́art aux Etats-Unis, Musée National d ́Art Moderne, Paris. Jorn flytter fra Albisola til Paris og har sandsynligvis set det store værk af Pollock. Pollock maler ikke i de næste knap 18 måneder.
1956
Omkommer i en bilulykke. Bliver begravet i The Springs. MoMA forbereder en midtvejsudstilling, der i stedet bliver en retrospektiv mindeudstilling.
Jackson Pollock, 1953.
1958–59
Udvalgte værker vises i Amsterdam, Basel, Hamburg, London, Rom, Kassel. Pollock deltager også i vandreudstillingen New American Painting med andre af den tids prominente kunstnere. Alfred H. Barr Jr., MoMAs grundlægger og arrangør af turnéudstillingen pointerer at de medvirkende kunstnere bliver omtalt som abstrakte ekspressionister, men ikke bryder sig om labels såsom bevægelse eller skole: “None speaks for the others any more than he paints for the others. Their individualism is uncompromising.... The paintings themselves have a sensuous, emotional, esthetic and at times mystical power which works and can be overwhelming.”
Det nye Amerikanske maleri, vandreudstilling der besøgte 8 Europæiske lande mellem 1958-59.
1961–64
En sammenligning af Jorn og Pollocks værk sker første gang i 1964, i forbindelse med udstillingen Guggenheim International. Her bemærker kunst- kritikeren Lawrence Alloway at Jorn og Pollocks virke er parallelt, men adskiller sig i brugen af automatismen.